De Grønne Veste
By pedellerne har et godt ry i Bjerringbro som organisering af frivillige til forskellige opgaver: Flagning i gaderne, hjælp til Trafik -afspærringer ved Open By Night, affaldsindsamling mm.
By pedellerne henter energi og håndkraft i Byens Hus.
Stationen -siden Byens Hus - har siden starten i 2018 været by pedellernes base.
Nu er vi klar til at udvide organiseringen af frivillige – og vi vil ændre navn.
Fremover organiseres indsatsen af borgerfrivillige som en gruppe i Byens Hus med navnet:
Byens Hus - ”De Grønne Veste”.
De Grønne Veste vil organisere frivillige hænder og hoveder i Bjerringbro og omegn, der praktisk vil bidrage til, at Bjerringbro er et skønt sted at bo og leve for alle aldre.
De grønne veste er parate til – ulønnet - at præge og lede udførelsen af praktiske opgaver i Bjerringbro og Omegn, som kommunen eller private kun i lidt omfang har mulighed for at løse
- Byens Hus / grønne veste tilbyder
- Flagsætning
- Vedligehold – og udbygning af flagsteder
- Trafik-kontrol ved Open By Night og lignende arrangementer
- Organisere affaldsindsamling (1-2 gange/år + oftere efter behov)
- Hjælpe med pladsanvisning ved Bagagerumsmarked.
- Vedligehold af byens bænke (Hvor, hvor mange?)
- Pasning af Skovvængets plantekasser
- Holde træksti farbar på offentlige stræk, hvis nødvendigt (kommunen slår stier for græs 1-2 gange per sæson)
- Andet?
Ulønnet ja, men påskønnet, det er vores krav.
De Grønne Veste forventer at modtage økonomisk støtte af Viborg Kommune, Byforum, private og andre, så de nødvendige rammer og redskaber kan tilvejebringes og så arbejdet kan udføres med professionel kvalitet.
De Grønne Veste fortjener – og forventer - passende anerkendelse – f.eks. invitation til Nytårskur, deltagelse i ”Tak til de Borgerfrivillige” og lignende sociale arrangementer.
By pedeller /De Grønne Veste: Claus Laugesen, Poul Erik Gregersen, Lars Haahr, Erik Albrechtsen